BØRN OG UNGE INDSATSErForebyggelse af skolevægring
Når socialforvaltningen og PPR overvejer at henvise en ung til et dagbehandlingstilbud, kan vores skolevægringsindsats udgøre en meningsfuld alternativ løsning.
Derved kan vi forebygge, at den unge bliver nødt til at indskrives i et dagbehandlingstilbud.
SocialCirklens skolevægringsteam vil samarbejde tæt med skolen, PPR og både social- og skoleforvaltningen for at skræddersy en indsats til den unge.
Målet er at genintegrere og fastholde den unges engagement og motivation i skolen. Samtidig retter vi opmærksomheden mod forholdene i den unges hjem gennem en tilknyttet familiebehandler.
Vores tilgang er helhedsorienteret og dækker tre vigtige områder: skolen, familien og fritiden.
For at fremme en positiv udvikling er et tæt, målrettet samarbejde afgørende.
Der skal være en stærk forbindelse mellem skolen, klubber, fritidsaktiviteter, SFO/børnehave, forvaltningen og vores medarbejdere hos SocialCirklen.
Vores konsulent vil derfor have løbende dialog med skolens ledelse, kontaktlærere og pædagoger samt den ansvarlige sagsbehandler.
Vi støtter skolen i at etablere et trygt og udviklende miljø omkring den unges skolegang. Vores konsulent arbejder på tværs og kan engageres i klasseværelset såvel som i skolegården. Derved kan vi bidrage til både den faglige og sociale udvikling. Vores konsulent tilbyder direkte støtte til den unges personlige og faglige udvikling, herunder opbygning af en positiv skoleidentitet samt praktisk lektiehjælp, hvis det er nødvendigt.
Målet er at hjælpe den unge med at skabe en ny fortælling om sig selv.

Akut støtte
Ved behov for akut støtte kan der iværksættes familiebehandling med få timers varsel.
Ring på 61650055 for at aftale nærmere